Moesgaard Museum – Besat af Livet
Moesgaard Museum – Besat af Livet – Virtuel Rutsjebane
Til udstillingen Besat af Livet har Raybender lavet animation af en virtuel rutsjebanetur.
På rejsen mod efterlivet skal den døde gennemføre en række prøver og opgaver. For at klare dem får man en dødebog med sig, en slags vejviser gennem underverdenen i form af en papyrusrulle. Rullen er fyldt med besværgelser og forklaringer, der kan hjælpe med at løse dødsrigets opgaver .
Som i en foldebog udfolder hele fortællingen sig i dette papyrus-univers, mens man følger sin dødebog. Omsluttet af store skærme dækkes det meste af ens synsfelt, hvilket skaber følelsen af en virtuel rutsjebane med bevægelse og fart. Dette forstærker oplevelsen af den udfordrende rejse gennem underverdenen, fyldt med mytiske monstre og prøvelser, indtil man til sidst og forhåbentlig, når frem til efterlivet.
