Motion Design

Hvad er motion design hos os?

Motion design, eller bevægelses design, handler om at skabe liv og bevægelse i visuelt materiale. Det kan være alt fra illustrationer og grafiske elementer til fotos og tekst, der animeres, fades ind eller bevæger sig over tid. Motion design bruges ofte sammen med animation, og i mange film, reklamer og digitale brugerflader arbejder de to discipliner side om side.

Hvor animation typisk fokuserer på karakterer, fortællinger og større bevægelsessekvenser, bruges motion design ofte til at fremhæve information, skabe stemning og guide seeren gennem en visuel oplevelse.

Her bruger vi typisk motion design.

Hos Raybender bruger vi typisk motion design til at levendegøre eksisterende materiale og skabe stærk visuel kommunikation. Det kan være:

  • Historiske filmklip eller fotos, der skal præsenteres på en indlevende vis på et museum eller oplevelsescenter
  • Illustrationer, grafik eller billeder skabt af en unik kunstner eller illustrator, hvor den originale stil og stemning skal bevares.
  • Hvis en brugerflade har brug for noget ekstra, for eksempel at gøre oplevelsen mere spændende og guide brugeren mere intuitivt gennem indholdet

Motion design giver mulighed for at fastholde publikums opmærksomhed og skabe en oplevelse, der både er æstetisk, informativ og sammenhængende. Når publikum møder den samme stil eksempelvis på de sociale medier eller en tv-reklame og  derefter den fysisk udstilling, styrker det både genkendelsen og forståelsen af budskabet.

Reklamespot for Moesgaards udstilling – Moder Jord

Grafikken i spottet er skabt af Moesgaards egen tegnestue til brug i udstillingen. Vi har udvalgt og klippet en række af disse grafiske elementer. Derefter tilføjet motion design, bygget en lydside og klargjort spottet til visning i TV2’s reklameblok.

Motion design for Moesgaard Museum, udstilling ‘Moder Jord’.

Reklamespot for Fredericia Musicalteater – Fang Vinden

Grafikken blev oprindeligt tegnet som en plakat og leveret til Raybender. Opgaven lød: Bring vores plakat til live i et 20-sekunders spot. Den skal bruges på sociale medier, på vores udendørs skærme ud mod vejen og i teatret.

Motion design for Fredericia Musicalteater, forestilling ‘Fang vinden’.

For os handler det om at sætte en stemning

Der er ofte fuld fart på. Du har kun et par sekunder, før folk er videre.

Men hos Raybender ser vi det lidt anderledes. Vi tror på, at man også kan fange opmærksomheden gennem stil, atmosfære og nærvær. Det afhænger af, hvem du taler til – og hvilken oplevelse du ønsker at give. Hvis dit publikum søger noget, der går dybere end et hurtigt blikfang, så er du landet det rette sted.

Har du en grafiker eller kunstner, hvis streg du sætter pris på? Vi kan levendegøre denne stil med motion design i hvilket som helst digitalt medie. Vi samarbejder tæt med dig og din kreative partner for at sikre, at den visuelle stil bevares og kommer til sin ret. Resultatet kan være alt fra et SoMe-spots til store visuelle værker, der både mærkes og huskes.