Istids Fænomener

Animation af Istids Fænomener for Geopark Odsherred – Istidsruten

Til Istidsruten i Geopark Odsherred har Raybender lavet en række animationer, der viser forskellige fænomener fra istiden. Hver animation forklarer, hvordan netop dette istids fænomen har været med til at forme landskabet, så det ser ud, som det gør i dag. Der er sket store forandringer gennem tiden – for eksempel var Jylland i perioder landfast med England.

Derudover har vi lavet en overordnet animationsfilm, den starte helt tilbage til næst seneste istid “Saale”. I den animation vises hele Skandinavien med fokus på Danmark. Filmen illustrerer, hvordan isen har skuret frem og tilbage over landet og formet det landskab, vi kender i dag. Animationen kan ses ved at klikke her.

I alle filmene dukker Geopark Odsherreds egen mammut op som en lille, sjov gæstestjerne. Den giver fortællingen et ekstra glimt i øjet og hjælper med at fastholde de yngste og mest utålmodige seere. Hver gang finder mammutten på en lille skør handling, der på sin helt egen måde passer til det istidsfænomen, animationen viser.

Animation – Sådan dannes et Dødislandskab

Når gletsjeren trak sig tilbage, efterlod den sig nogle gange store klumper af is. Is der blev begravet af grus, sand og ler som smeltevandet førte med sig ud foran gletsjeren. Her kunne isklumperne ligge begravet i hundredvis af år uden at smelte – derfor kaldes denne is for dødis. Med tiden smeltede også klumperne af dødis og det skabte lavninger i landskabet. Der hvor lavningerne var dybe, blev de fyldt med grundvand og dannede søer. Mange af vores søer er skabt på denne måde. Du kan kende et dødislandskab som et bakket landskab med mange lavninger, søer og moser.

Animation – Sådan dannes en Tunneldal

Om sommeren smeltede sne og is på overfladen af gletsjeren. Smeltevandet samlede sig i vandløb og søer, herefter løb det igennem sprækker i isen ned til gletsjerens bund. Under isen var vandet under et enormt tryk, da der hele tiden kom nyt smeltevand til, dette sendte vandet ud imod isens rand med sådan kraft at det eroderede jorden væk. På den måde blev der udgravet en dal – en tunneldal.

Animation – Sådan dannes en Randmoræne

Da gletsjeren rykkede frem skubbede den som en bulldozer, den bundfrosne jord op foran sig. Derved opstod der jordvolde som kunne blive helt op til 100 meter høje. Tit efterlod isen en hel serie af parallelle volde. Denne landskabsform kalder vi for randmoræne. Randmoræner ses i dag i landskabet, som aflange bakkerygge.

Animation – Sådan dannes en Smeltevandsslette

Om sommeren smeltede sne og is, det skabte store mængder af smeltevand, der strømmede ud foran gletsjeren. Floder af smeltevand der tit skiftede retning og flettede sig ud og ind imellem hinanden, over et stort landområde. Smeltevandet havde store mængder af ler, sand, grus og sten med sig. De store sten blev aflejret lige foran gletsjeren, mens grus og sand blev aflejret længere væk, hvor hastigheden af vandet var mindre. Helt ude i havet, hvor vandet stod stille, blev ler aflejret. Disse store sandede og flade landområder, kalder vi i dag for smeltevandssletter.

Animation – Sådan dannes en Tunnelås

Om sommeren smeltede sne og is på overfladen af gletsjeren. Smeltevandet løb igennem sprækker i isen og ned til bunden, hvor det strømmede i en tunnel og ud mod isens rand. Sidst på sommeren, når der var mindre smeltevand, faldt hastigheden på vandet. Derfor mistede det evnen til at transportere det sand og grus som gletsjeren havde bragt med sig. I stedet blev det aflejret på tunnelens bund, som med tiden blev fyldt med sand og grus. Da gletsjeren smeltede væk lå der en lang ujævn slangeagtig bakke tilbage. En tunnelås var dannet.

Kunde:
Geopark Odsherred